Luk
Danske Regioner har oprettet et behandlingsråd, der fra sommeren 2021 skal vurdere, om udgifterne til specifikke sundhedsteknologier og indsatser står mål med effekten.
Formålet med Behandlingsrådet er at målrette sundhedsvæsenets ressourcer til den behandling, der virker bedst og giver danskerne mest sundhed for pengene. Det skal bidrage til højere kvalitet og til at dæmpe udgiftspresset på sundhedsvæsenet. Behandlingsrådet er placeret i Aalborg og har deres egen hjemmeside:
Behandlingsrådet kan udarbejde anbefalinger for anvendelse af medicinsk udstyr og sundhedsteknologi. Med sundhedsteknologi menes enhver anvendelse af procedurer, behandling og systemer, der anvendes med henblik på at løse et sundhedsproblem eller forbedre livskvalitet. Genstandsfeltet er derfor meget bredt, og dækker fx både udstyr til hjemmebehandling, teknologi på hospitalerne og diagnostiske test. Behandlingsrådet kan ikke vurdere medicin, da det vurderes af Medicinrådet.
Modsat Medicinrådet er er Behandlingsrådet ikke en gate keeper. Ny teknologi behøver derfor ikke at have været igennem Behandlingsrådet for at blive brugt på et hospital. Behandlingsrådet skal kun udføre ca. 20 evalueringer om året – for at sætte det i perspektiv, er der over 500.000 forskellige typer medicinsk udstyr i brug på hospitalerne. Rådet vil først og fremmest se på teknologier, der anvendes på hospitaler, men kan også evaluere teknologier, der går på tværs af sektorer.
Behandlingsrådet kan desuden både vurdere nye løsninger og allerede udbredte løsninger.
Behandlingsrådet ser bredt på effekt og omkostninger. Det betyder, at effekt ikke kun forstås som overlevelse, men også øget livskvalitet, mere brugervenlighed, patienttilfredshed og lignende. Omkostninger er heller ikke blot indkøbsprisen. Hvis en løsning kan effektivisere arbejdsgange, tager kortere tid at betjene, kan føre til hurtigere udskrivelse eller lignende, så vil det med i vurderingen af løsningen.
Behandlingsrådet ser på effekt og omkostninger i hele sundhedsvæsenet. Hvis en løsning fører til afledte effekter eller fx sparede udgifter i kommunerne eller i almen praksis, vil det også indgå i vurderingen. Det kan f.eks. være, at en teknologi kan føre til en mere skånsom operation, som giver mindre behov for genoptræning Her vil kommunernes sparede udgifter til fysioterapi og hjemmepleje fx indgå.
Organiseringen af Behandlingsrådet vil bygge på samme model som Medicinrådet med et Råd, et sekretariat og en række fagudvalg. Når en løsning er blevet udvalgt til evaluering nedsætter Behandlingsrådets sekretariatet et fagudvalg, der udfører selve evalueringen og udarbejder et beslutningsgrundlag til Rådet.
Modsat Medicinrådet har Behandlingsrådet ikke stående udvalg – udvalgene sammensættes ud fra den løsning, der skal evalueres. Det vil derfor også være forskelligt, hvilke faggrupper der vil være repræsenteret i de enkelte fagudvalg. Fagudvalgene kan derfor bestå af læger, men også sygeplejersker, ingeniører, fysioterapeuter, jordemødre eller andre med viden om det specifikke emne. Herudover indgår patienter og personer med viden om indkøb. Der kan også indgå sundhedsøkonomer.
Du kan se den samlede model her:
